Da gaspriserne fløj til himlen, begyndte jeg at holde øje med vores gasforbrug.

Vores gasmåler kan ikke fjerneaflæses, så jeg fik en SMS én gang om året med besked om at læse gasforbruget af. Det gjorde jeg naturligvis.

Inspireret af de høje gaspris begyndte jeg at filosofere;-)
1. Gasselskabet har ét tal, antal m3 forbrugt gas.
2. Men priserne er forskellige over året, forbruget er forskelligt hver dag.
3. Hvis jeg sparer hele vinteren, hvordan kan de så vide det?
4. Jeg tror at de fordeler forbruget efter noget der ligner “graddata”, altså lav temp giver højt gasforbrug.
5. Hvis prisen svinger dagligt, og “graddata” haves for hver dag, så kan må man kunne lave en rimelig retfærdig forbrugs/omkostnings beregning.

Alt dette fik mig til at aflæse min gasmåler – ofte.

Det gjorde jeg ved at tage et billede af tallene på gasmåleren, og nogle dage efter inddaterede jeg det i et regne ark. Heldigvis kan man se datoen på billedet.

Det har jeg nu gjort i mere end et år, så jeg ved ret præcist hvordan mit forbrug er over året.
Men det er mega-besværligt, så derfor lavede jeg en genvej (shortcut) til hurtigt at inddatere observationerne.

Jeg har valgt følgende data:
1. dato
2. aflæst måler (m3)
3. information af omstændigheder (sol, ferie, koldt, antal grader, mm.)
Disse data gemmes på min iCloud i et format, der direkte kan læses med Numbers (csv-format).
Grunden til at jeg gemmer det på iCloud er at det så er tilgængeligt på min iPhone (som bruges til at inddatere), min iPad og min iMac.

Man kan naturligvis også gemme det direkte på sin iPhone, men så kan det kun læses på den;-(

Du kan downloade min genvej ved at klikke på den lilla knap.

Genvej til registrering af gasforbrug

NB. Min genvej forventer:

  • at du har oprettet en mappe på din iCloud, mappen skal hedde: “Mit_gas_forbrug” (uden anførselstegn;-)
  • at du bruger en iPad eller iPhone

 

Vil du gerne selv lave genvejen?, så har jeg en videofilm, der viser hele processen.

Principielt er der bare tale om en “dataopsamler”, der gemmer data i en fil, der kan læses og videre behandles med et regneark.

Her kan du se og følge hele tilblivelsen af genvejen:

 

Video med høj opløsning kan ses her! (Youtube er kun i 50% kvalitet;-)

Få mit Informationsbrev med orientering om nye tips.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.