Er Google pålidelig?

Alle googler, men..

Jeg googler: “Billige flyrejse til spanien”
Du googler: “Billige flyrejse til spanien”

Hvis du tror vi får samme svar, så må du tro om - Google har lagt en filterboble ned over enhver af os.

Er det rimeligt?
Nej, men da vi ikke umiddelbart kan se forskellene, så ved vi det ikke, og bliver derfor ikke irriterede. Men det er svært at dokumentere, da der ved hver ny søgning kan dukke nye hit frem.
Da Google leverer mange relevante resultater er det let at være ligeglad (det er også meget nemmere og lettere at være ligeglad)

Wikipedia siger følgende om søgemaskinerne:

Google
Google-søgning, eller simpelthen Google, er en websøgemaskine udviklet af Google LLC. Det er den mest anvendte søgemaskine på World Wide Web på tværs af alle platforme med en markedsandel på 92,16% pr. December 2020 og håndterer mere end 5,4 milliarder søgninger hver dag.

Bing
Microsoft Bing er en websøgemaskine, der ejes og drives af Microsoft. Tjenesten har sin oprindelse i Microsofts tidligere søgemaskiner: MSN Search, Windows Live Search og senere Live Search. Bing leverer en række søgetjenester, herunder web-, video-, billed- og kortsøgningsprodukter

DuckDuckGo
DuckDuckGo er en internetsøgemaskine, der lægger vægt på at beskytte søgernes privatliv og undgå filterboblen fra personlige søgeresultater. DuckDuckGo adskiller sig fra andre søgemaskiner ved ikke at profilere sine brugere og ved at vise alle brugere de samme søgeresultater for et givet søgeudtryk

I opsætningen af Safari kan du vælge hvilken søgemaskine den skal bruge, jeg har altid valgt Google, men efter at have brug lidt tid på at sætte mig ind i de forskellige sammenhænge, så har jeg skiftet til DuckDuckGo.

Opsætning af søgemaskine i Safari på en iPad. Gå til indstillinger vælg Safari og følg billederne

Vælg “Søgeprogram” (det jeg kalder søgemaskine)

Her kan du så vælge DuckDuckGo eller en af de andre.

Hver gang du skifter så luk Safari og start Safari igen, så du er sikker på at den har taget de nye indstillinger til sig,-)

Hvem høster dine data?

Hvad sker der på min iPad (eller iPhone) når jeg bruger den?

Hvis du tror at du ved det, så kan jeg godt garanterer - at det gør du ikke.
Slet ikke!

OK, lad os begrænse emnet lidt:
Vi vil tale om at surfe på nettet, hvilket man gør med Safari.

Nogen vil måske sige at de bruger Chrome, Firefox eller Opera, fint de behøver ikke læse mere (blot overveje at skifte til Safari).

Apple har nogle spændeende tanker om at vise dig hvem der følger dig, det ses af mange some en katastrofe, b.la. Facebook, der ikke er interesseret i at du let kan se hvad de bruger dine data til.
Helt generelt sker der det, at du acceptere nogle cookies, og disse samler informationer ind om hvad du foretager dig. Hvad du søger på er nok det vigtigste, men også geografiske informationer høstes.

På engelsk kalder man det “harvest”, som betyder at høste.

Når man har høstet data fra flere hundrede tusinde personer, så sælger man dem - efter først selv at have taget de informationer man har brug for.

Hvis du ikke ved det, så vil de hjemmesider du besøger vide hvorfra du kommer, måske ikke din præcise adresse med en ca. adresse, det skyldtes din IP adresse, som din udbyder har givet dig.

Når jeg kommer til en ny hjemmeside, så bliver jeg afkrævet at acceptere alle cookies eller selv at udvælge dem jeg vil tillade.

Cookies - Det hurtige råd er: vælg de nødvendige
- og se om det er tilstrækkeligt*.

*Eksempel: På en hjemmeside a la DR.dk valgte jeg “kun de nødvendige”, det gik fint indtil jeg ville se en video, så stoppede festen.
Hvordan reagerer du på det?
Ja, mange vil acceptere alle - og så se den video.

Cookies - Det lidt langsommere råd:
Vælg de nødvendige, og de funktionalle, pas på med statistik og vælg aldrig “Advertising” eller hvad de nu kalder det (pas på alt med AD….).

Bliv nu ikke paranoid, men begynd at tænke lidt mere over hvad der sker - under glasset - i din iPad.

Den episode jeg vil vise dig er ikke et skrækscenario, det er bare hvad der sker på min iPad, men jeg blev godt nok noget forbløffet, da jeg så hvad der skete.

Bonus:

Jeg er blevet hacked og lidt om cookies

 

Sikker internet browsing

Tor-projektet er dybt engageret i gennemsigtighed og brugernes sikkerhed.!!!!

Hvorfor skal du bruge Tor-browser?

Mange mennesker tror, at Tor Browser kun er for dem, der forsøger at få adgang til “Dark Web” som hackere, kriminelle og mennesker, der stort set ikke giver noget godt. Dette skyldes, at Tor er fantastisk til brugere, der ønsker at skjule deres aktivitet online fra websteder, internetudbydere og annoncører eller for dem, der ikke ønsker, at deres browservaner er knyttet til dem, men det betyder ikke, at det er dårligt.

Brugere af Tor inkluderer også personer, der har censurbegrænsninger i deres land, journalister eller politibetjente skjuler deres IP-adresser.

Tor browsere kan downloades til de fleste systemer, dog ikke iOS (Grundet Apples krav til browsere).

Der er dog kommet en browser, der benyttet Tor netværket og er anbefalet af Tor-gruppen, den hedder Onion Browsing.

 

Fra http://Torproject.org er følgende historie beskrivelse hentet og maskinoversat
Tor Projektet blev non-profit 501 (c) 3 i 2006, men ideen om “løg routing” begyndte i midten af ​​1990’erne.

Ligesom Tor-brugere er udviklere, forskere og stiftere, der har gjort Tor mulige, en forskellig gruppe mennesker. Men alle de mennesker, der har været involveret i Tor, forenes af en almindelig tro: Internetbrugere skal have privat adgang til et ucensureret web.

I 1990’erne blev manglen på sikkerhed på Internettet og dens evne til at blive brugt til sporing og overvågning ved at blive klar, og i 1995 spurgte David Goldschlag, Mike Reed og Paul Syverson ved US Naval Research Lab (NRL) sig selv om der var en måde at oprette internetforbindelser på, som ikke afslører, hvem der taler med hvem, endda med nogen, der overvåger netværket. Deres svar var at skabe og implementere de første forskningsdesign og prototyper til løgrutning (Onion).

Målet med løgrutning var at have en måde at bruge internettet med så meget privatliv som muligt, og tanken var at dirigere trafik gennem flere servere og kryptere det hvert trin på vejen. Dette er stadig en simpel forklaring på, hvordan Tor fungerer i dag.

I begyndelsen af ​​2000’erne begyndte Roger Dingledine, en nyuddannet Massachusetts Institute of Technology (MIT), at arbejde på et NRL-løgruteprojekt med Paul Syverson. For at skelne dette originale arbejde på NRL fra andre løgrutningsbestræbelser, der begyndte at dukke op andre steder, kaldte Roger projektet Tor, som stod for The Onion Routing. Nick Mathewson, en klassekammerat af Roger’s på MIT, kom med i projektet kort efter.

Fra starten i 1990’erne blev løg routing udtænkt til at stole på et decentraliseret netværk. Netværket skulle drives af enheder med forskellige interesser og tillidsforudsætninger, og softwaren skulle være gratis og åbent for at maksimere gennemsigtighed og opdeling. Derfor blev det i oktober 2002, da Tor-netværket oprindeligt blev anvendt, frigivet dets kode under en gratis og åben softwarelicens. Ved udgangen af ​​2003 havde netværket omkring et dusin frivillige knudepunkter, mest i USA, plus en i Tyskland.
Ved at anerkende fordelene ved Tor ved digitale rettigheder begyndte Electronic Frontier Foundation (EFF) at finansiere Rogers og Nick’s arbejde med Tor i 2004. I 2006 blev Tor Project, Inc., en 501 (c) 3 nonprofit-organisation, grundlagt for at opretholde Tors udvikling.
I 2007 begyndte organisationen med at udvikle broer til Tor-netværket for at adressere censur, som f.eks. Behovet for at komme rundt på regerings firewalls, så brugerne får adgang til det åbne web.
Tor begyndte at vinde popularitet blandt aktivister og teknisk-erfarne brugere, der var interesseret i privatliv, men det var stadig svært for mindre teknisk kyndige mennesker at bruge, så fra 2005 startede udviklingen af ​​værktøjer udover bare Tor-proxy. Udviklingen af ​​Tor Browser begyndte i 2008.

Da Tor Browser havde gjort Tor mere tilgængelig for hverdagens internetbrugere og aktivister, var Tor et instrumentelt værktøj i det arabiske forår, der begyndte i slutningen af ​​2010. Det beskyttede ikke kun folks identitet online, men gav dem også adgang til kritiske ressourcer, sociale medier og websteder som blev blokeret.

Behovet for værktøjer, der beskytter mod masseovervågning, blev en mainstream bekymring takket være Snowden-afsløringerne i 2013. Ikke kun var Tor medvirkende til Snowdens whistleblowing, men indholdet af dokumenterne opretholdt også forsikringer om, at Tor på det tidspunkt ikke kunne knækkes.
Folks bevidsthed om sporing, overvågning og censur kan være steget, men det er også tilfældet med udbredelsen af ​​disse hindringer for internetfrihed. I dag har netværket tusinder af relæer, der drives af frivillige og millioner af brugere over hele verden. Og det er denne mangfoldighed, der holder Tor-brugere sikre.

Vi på Tor-projektet kæmper hver dag for, at alle skal have privat adgang til et ucensureret internet, og Tor er blevet verdens stærkeste værktøj til privatliv og frihed online.
Men Tor er mere end bare software. Det er et kærlighedsarbejde produceret af et internationalt samfund af mennesker, der er viet menneskerettigheder. Tor-projektet er dybt engageret i gennemsigtighed og brugernes sikkerhed.