iPhone til iPad

Start noget på din iPhone,

bliver det lidt for trangt, så fortsæt det på din iPad.
Uden at gøre noget.
Her viser jeg arbejde med Safari, Noter, Mail og kontaktpersoner.
Hvor vi starter på iPhonen, men springer direkte til iPad’en og gør arbejdet (teksten) færdig.
Du kan for den sags skyld fortsætte på din iPhone.
De 2 enheder kører på samme Apple ID.

Dette gælder for det nuværende system iOS14+iPadOS14 og naturligvis også på det næste iOS14+iPadOS15

Hvordan arbejder du?

Kan du huske bøgerne i skolen,

som på billedet var der også mange notater i mine bøger.


Man slår op på en side, og med det samme fanger øjet – et notat – som forklarer situationen, sådan som du forstår den, eller henviser til et sted hvor man kan hente mere viden.

Jeg tror der er mange der kan nikke genkendende til dette scenarie, men i dag bruger vi jo computere og iPads, hvor man ikke kan skrive et notat direkte på en hjemmeside.

Eller rettere ikke kunne

For med iPadOS15 er der kommet noget der hedder quick note eller hurtignoter, på dansk.

En hurtignote er en note du kan lave direkte på den side du arbejder på.

HurtigNoten kan kaldes frem på mindst 3 måder:

1. Et svirp fra nederste højre hjørne og ind mod midten (med en finger eller en pen)
2. Fra kontrolpanelet
3. Fra et eksternt tastatur

Jeg har prøvet dem alle sammen, svirpet er lidt vanskeligt og kun 1 til 2 gange ud af 3 lykkedes det for mig.
De 2 sidste metoder virker, og da jeg har en apple tastatur, så foretrækker jeg “Globus+Q”, der bare virker hver gang.

En bisætning – jeg bliver mere og mere overbevist om at tastaturet hører til en iPad, og kun når du sider i toget, bruger du svirpet med fingrene.

Det dejlige er for mig at det er hurtigt at nedskrive en note (med tastatur, med håndskrift eller med din stemme).

Men det vigtigste er at du kan tilføje en note til en hjemmeside (Safari) og næste gang, du slår den hjemmeside op, så kommer noten frem.
Hvis du ikke lige kan huske hjemmesidens URL, så kan du åbne alle hurtignoter, vælge den du tænker på og klikke på linket, og hjemmesiden kommer frem med noten tilføjet.

På sigt taler man om at kunne sætte tags (#politik, #økonomi, #Elvis Presley) i noterne så du let kan søge mellem dem.

Jeg har lavet et pdf-dokument og en episode, der viser hvordan det virker.

Pdf-dokumentet kommer først og derefter kommer video episoden.

Hvis du vil se video-episoden, så klik på videoen nedenunder.

 

Tekster på billeder og smarte album

School is back

Ferien er ved at være slut for de fleste. Når I nu kommer hjem og åbner jeres billeder på iPhone/iPad, så er der ikke nogen tvivl om hvad og hvem billederne viser.

Men om lidt (et par år måske) kan det være svært helt præcist at fortælle hvor billedet er taget og hvem/hvad man kan se på billedet.

Apples “Fotos” app klarer dog en del, men lidt må du selv lave.

Husk nu at navnene på personerne på billedet SKAL komme fra dine “Kontakter”.

Da jeg for mange år siden startede på at navngive personerne, skrev jeg bar Per og Poul, det er bedre end ingen ting, men ikke konsistent. Så når Fotos spørger om et navn på en person, så skriv “Birgitte” eller bare “Birg” og alle Birgitterne fra dine kontakter kommer frem, så skal du bare vælge den rigtige.

Kamera på din iPhone ved hvor du er, og på de billeder du tager indflettet positionen i billededata.

Fotos (app’en) findes på iPhone, iPad og Mac computere og synkroniseres via iCloud, så du kan finde de billeder du har taget med din iPhone på din iPad og Mac, efter et kort øjeblik (hvis dine enheder b ruger samme Apple ID).

Denne episode fokuserer på hvad du derudover kan gøre på din iPhone/iPad.

Gå ind på et billede du har taget, svipe up, og du får mulighed for at skrive præcis hvad du ønsker om billedet. Denne uddybende tekst synkroniseres automatisk fra iPhone til iPad (men ikke til Mac computeren – lidt mærkeligt).

Det man ikke kan gætte, bare ved at se på billedet, kan du skrive her. for eksempel: “Tante Oda er ikke med på billedet, da hun hentede mere kaffe”.

På den måde bliver billederne meget mere værd for dig og alle andre – når der er gået et par år.

Du ser i denne episode, hvordan man hurtigt finder alle billeder fra turen til Island frem.
Får et hurtigt geografisk overblik, vælger et sted og ser billederne fra dette sted.
Dernæst vises hvordan du kan tilføje tekster til dine billeder. Jeg viser det på en iPad, men det er det samme på en iPhone.

Lad os starte

 

Album (de rigtige)

Det er fint at samle relevante billeder i et Album.
Der er 2 typer, Album og smart Album
Her kan du se Apples forklaring på oprettelse og brug af Album i Foto app’en
https://support.apple.com/da-dk/guide/ipad/ipad99c6ec9e/ipados
Smart Album (kun på Mac), ordner det hele selv – udefra de opstillede kriterier.
Se her hvordan (Catalina og Big Sur operativtsystem)
https://support.apple.com/da-dk/guide/photos/pht6d60ca71/5.0/mac/10.15
https://support.apple.com/da-dk/guide/photos/pht6d60ca71/mac
Får du ikke taget dig sammen og lagt billederne i et Album, så er der en smart udve, den vises i denne episode.

Find med Søg

Find alt på din iPad

Dem der husker alt behøver ikke læse/se videre, men os der har mange jern i ilden og daglig producerer noter eller læser pdf dokumenter fra borger.dk, vi har brug for et stærkt værktøj.

På Mac computere hedder det “spotlight” (æble+mellemrum).
Spotlight er nu også på din iPad eller iPhone.

Der er mindst 3 hurtige måder at få fat i spotlight på:

1. Svirp ned mellem dine apps på hjemmeskærmen (billede
2. Har du et apple tastatur på din iPad, så er det æble+mellemrum (cmd+mellemrum) (billede)
3. Tilsidst er der en mulighed under “Tilgængelighed” -> “Berøring” der giver nogle spændende muligheder. (billeder+film)

Undervisningsvideoen viser de 3 muligheder – hurtigt.

Det kan anbefales at beslutte hvilken metode man vil anvende.

NB. Assistivetouch – Den sidste mulighed “Tilgængelighed” giver mange flere muligheder for anvendelse af en iPad, f.eks. hvis man har fysiskebegrænsninger, dem jeg vil tage op i en anden særskilt episode.

 

NFC tag

NFC tag er et “klistermærke”, der gør at man kan automatisere på bedste vis i ens hjem. (fra iPhone 7 og fremefter, dog kan iPad IKKE læse NFC tags).

Nederst i denne post finder du episoden, der viser brug af NFC-tag i det daglige.

Selve “tag’en” ser således ud, og indeholder en chip med ganske lidt hukommelse.

Her er nogle eksempler

Du skal til at køre hjem, og vil lige sende en SMS om at du kører nu.
– NFC taggen sidder på dørkarmen til dit kontor.

eller

– Du skal lave en hurtig note
– Du skal sætte en påmindelse
– Du skal inddatere en aftale i din kalender
– Du skal ringe en op til xxxx

Disse ting kan du udføre ved at lade din telefon komme tæt på en NFC tag.

De er 2 principielle måder en NFC tag kan bruges på:

Tag’en skal have et navn

1. tag’en kan indeholde kode, der eksekveres når telefonen er tæt på tag’en
2. tag’en navn får en GENVEJ (Shortcut) til at eksekvere (app’en hedder Genveje)

I denne episode vises brugen af “Genveje” til at automatisere vha NFC tags

NB. For at tilpasse videoen den skærm du bruger, skal du klikke i bunden af videoen, som vist på efterfølgende billede:

Billedet skal vise hvordan du sætter afspilleren i fuldskærm.   Gør det inden du starter afspilningen;-)


Her kommer videoen: