iMovie (1)

Redigering af film du har optaget på din iPhone eller din iPad.

med iMovie kan man næsten det samme på en iPhone som på en iPad, jeg viser det på en iPad, så hvis du har taget filmen på en iPhone, så må du sende den over til din iPad for at kunne bruge de ting jeg viser.

Først når man begynder at redigere sine film bliver man klar over hvad der skal til af forberedelse for at være en god producer. Det kræver minutiøs planlægning at klippe og klistre en film sammen.

Det kan jeg ikke lære dig, men jeg kan lære dig de mest nødvendige redskaber, og hvis du så har det kunstneriske i dig, så kan du lave en spændende film,
Lad os liste de funktioner der bliver behov for (og som du kan se i videoen):
1. Klippe en film op i delelementer
2. Justere disse elementer til at indeholde præcis det vi finder vigtigt.
3. Samle klippene i en pædagoisk rækkefølge (eller kunstnerrisk rækkefølge)
4. Indføre nogle billeder
5. Justere hastigheden på filmen (a la slow motion/high speed)
6. Justere overblænding fra et klip til det efterfølgende
7. Lægge tale på og evt. musik
8. Titler og nødvendige tekster
9. Prøvekørsel og måske tilbage til nogle af de tidligere punkter

Det er målsætningen at du lærer alle disse trin.

Jeg var på Cuba for nogle år siden, og når vi kørte fra sted til sted tog jeg mange film direkte ud gennem vinduet. Når jeg ser disse film i dag, står det mig 110% klart at de er til mig og kan ikke vises til venner og bekendte – det ville være for pin ligt.

Så derfor har jeg valgt en sådan køretursfilm, og vil prøve at klippe den til således at den kan vises til andre.
hvis du undrer dig over at jeg har taget sådanne film, så må du forstå at landskab, befolkning og bebyggelser er helt anderledes end det du og jeg kender fra Danmark. Jeg var fascineret og ville ikke miste noget at alt det jeg så.
Filmen er en køretur, der er megen rabat og indimellem kan man se hvordan cubanerne bor på landet.

Opgaven er at klippe alle rabatterne fra og fange nogle at de huse og genstande man møder og som dukker på med 80 km/timer og forsvinder lige så hurtigt. Lidt slow motion og still-billeder/frysning, titler og lyd bliver der også vist.

For de fleste er det nok – det der her vises, men leg laver en episoder, hvor jeg går mere i detaljer, så som præcisions redigering, musik og billeder fra dit bibliotek.

 

Jeg har lavet en lille pdf guide som kan downloades herfra: Guide-imovie

LP musik overført til din iPad

Grammofonplader, dine kære gamle skiver kan let overføres til din iPad.

Jeg har ikke lavet nogen videooptagelse af hvad der sker, men i stedet har jeg lavet en pdf-guide (download) der kan downloades fra denne side.

Hvad skal man have for at gøre det?

  1. en grammofon med usb udgang (netop på udsalg i øjeblikket . januar 2020 – til priser fra 500-2000kr)
  2. en PC (som med CD overførsler har jeg valgt at bruge en Windows computer)
  3. en iPad
  4. et trådløst net
  5. VLC app til iPad
  6. VLC desk version til PC (Der findes også på Windows Store en VLC app, som jeg brugte til CD løsningen, der er dog ikke tilstrækkelig, så download VLC som angivet i pdf-guiden
  7. ES-vinyl (et program til PC, der optager lyden fra grammofonen og lagrer det på PC’en

Alle programmer er gratis (doner evt til VLC) og EZ-vinyl er lavet af en stor grammofon producent (ION) og VLC er bare et velkendt fremragende program.

Her er så grammofonen set fra oven

og her set bagfra, med usb stikker (for entusiaster er der også mulighed for at få direkte fat i det analoge signal)

Optage programmet kan downloades til både Windows og Mac

Sidst og vigtigst er her så hvorfra du kan downloade VLC til din Windows computer

(https://www.videolan.org/vlc/download-windows.html)

pdf-guide-download

CD musik til iPad

Bruger du Apple Musik tjeneste eller iTunes så er den episode nok ikke for dig.

Har du nogle (gamle) CD’ere og vil du gerne have alle eller nogle af numrene over i din iPad eller iPhone, så er denne episode for dig.

Udgangspunktet er en Windows PC og en iPad, på begge enheder installeres det gratis program (app) VLC.

VLC er kendt af nørder, og der er ikke det du ikke kan gøre med dette program, når vi taler om lyd og video.

Installerer det på begge enheder, og hav det kørende på begge enheder under overførsler, derefter bruger du VLC til at afspille de numre du har overført til din iPad.

Det er let, selvom det første gang virker lidt kompliceret, prøv det et par gange (altså over før musik til din iPad) og du bliver begejstret over hvor let det egentligt er.

Se denne lille video episode bare for at se hvor let det er, nedenunder er der mulighed for download af hele beskrivelse som pdf dokument.

 

Download pdf guide

TV Radio Avis

Du kan se TV og høre radio direkte på din iPad, ligesom du kan se din avis.

Streaming er måden der i dag er mest almindelig, det foregår ved at du henter små biden af udsendelsen, og så stykker dem sammen på din iPad. Normalt uden nogen form for hakken;-)

Alternativet til streaming er download, hen skal du først tage hele udsendelsen ned før du kan se den. Fordelen er så at du har den og kan se den når som helst.

Når du ser fjernsyn eller hører, eller læser din avis, så sker det som streaming.
Nå ja, forresten så taler jeg her om direkte internet baserede udsendelser, dvs. der er ikke en udbyder (f.eks. YouSee) inde over og styrer det!!!

For et par år siden droppede jeg TDC/YouSee og havde nu kun en fiber (100MB/100MB) til rådighed.

Det betyder at jeg kan se alt fra DR, gratis og at jeg kan se TV2 og TV2News for et mindre beløb.
Aviserne er Politiken og Zetland, begge via abonnenment.

Jeg startede friskt ud med en ChromeCast, der styres fra en smartphone eller en iPad etc. Det var billigt (300-400 kr) og virkede, men jeg fik ikke accept af min kone, der helt havde levet sig ind i fjernbetjeningsverden, og derfor fandt det unaturligt at skulle dirigere udsendelser via en smartphone.

Helt stabilt var det heller ikke, og hvis det stoppede midt i Badehotellet, så var min status meget begrænset.
Der fandtes noget der hed Apple TV og så hoppede jeg på den (version 2) og da jeg skiftede til version 3 (kr. 1400) med 32GB hukommelse, så begyndte det at ligne noget.

AppleTV’et kan programmeres og interfacet er så let så selv vore børnebørn klarer det uden hjælp.
Det er stabilt, DR TV 100% og TV2 99%, da de indimellem har problemer med deres leverandør (?)

Apple har nu lavet deres egen streamingskanal, men Youtube og Netflix har App som kan installeres på AppleTV boksen.

I denne episoder ser du hvordan jeg bruger min iPad til Avis (hver morgen), TV (mest TV2 News) og til Nyheder, samt DR Radio.

Der er mange (mærkelige) tv, radio apps men jeg bruger det mest originale og enkle.

 

Tal med din iPad (2)

Her stiller jeg Siri 25 spørgsmål (Stavefejl: Læs VIS når det drejer sig om billederne) og hun svarer på alt, ligefra hvordan kommer jeg til Nationalmuseet, hvor ligger den nærmeste biograf til hvad er 20% af 1747 kr. Her har du en regnemaskine der er hurtige end nogen kan taste tallene.

Hvis du ikke allerede nu ser potentialet, så bare prøv at spørge Siri om at vise dig dine billeder af jordbær, eller billeder med heste.

Jeg blev imponeret og bruger mere og mere Siri der ved hvordan man staver til Sushi, Sidney og jordbær.

Denne funktion med en talende assistent er tæt ved at være genial for mig og andre, for slet ikke at tale om personer med handicap.