Hvad betyder “Køb i app”
Køb ikke en app uden at vide hvad “køb i app” betyder
Hent ikke en app med “køb i app” uden at have set denne episode.
Der er meget få tilfælde hvor god brugbar software er gratis (måske nogle af Googles apps).
På AppStore kan megen software “hentes” gratis, men når du begynder at bruge det, så skal der lige tilkøbes det og det.
Irriterende og man føler sig bondefanget (selvom der med småt står: køb i software).
Så man køber god software, og som eksempel, så skriver jeg pt i app’en Draft, som er et abonnement, hvor jeg årligt betaler. Men der er naturligvis også software der betales én gang.
Lad os derfor finde ud af hvad softwaren egentlig koster – inden vi køber den.
Jeg har valgt 2 apps, Drafts og kalenderen Fantastical (som er virkelig god) hvor jeg vil vise hvad den fulde version egentlig koster.
Da det er en kort episode, så benytter jeg lejligheden til at vise hvilke app, der har adgang til dine billeder (og et par andre). Det er helt legalt at et billedebehandlingsprogram har adgang til dine billeder, men det betyder ikke at alle apps skal have adgang til diverse oplysninger.
Her er en velkendt situation:
Du er sammen med en ven, der anbefaler xyz appen. Du tager den ned, men bliver præsenteret for flere spørgsmål, som du, ikke lige nu gider svare på, så du accepterer alle spørgsmål.
OK, men så må du ved lejlighed gennemgå de rettigheder du har bevilget denne app.
Det er let, du går til Indstillinger->anonymitet->vælger en app, f.eks. Fotos.
Så får du en liste over de apps, der har fået delvis eller fuld adgang til dine billeder!
Det er bare et lille skub og du har fjernet rettigheden.