GTD – indledning
Dette er starten på en lille serie, der viser hvordan og med hvad jeg arbejder.
Get things done – arbejder du seriøst med din iPad, så kan denne sætning være en rettesnor for dig.
Hvis du googler “GTD” så får du mange hits og måske rammer du ind i faderen til dette slogan, David Allen (gettingthingsdone.com).
En 15 min (hamberg.no/gtd/#the-in-list) guide skrevet af Erland Hamberg (erlend@hamberg.no.) giver et fint og hurtigt indblik hvad GTD er. Du får også et overblik, der gør det muligt for dig at vurdere om dette er noget for dig.
Er du filosofisk anlagt, så kan du finde megen litteratur om emnet.
Sådan ser et forsimplet GTD forløb ud:
Alle opgaver, ideer, tanker m.m. sættes på en liste (inbox). Derefter flyttes de videre til færdig, næste skridt, projekt, uddelegeres eller “overvindre”
En gang om ugen gennemgås listen og alt hvad der kan laves på mindre en 2 min udføres, resten overflyttes til en ny liste (næste skridt). Er opgaven ikke udførbar (det regner lidt for meget) så slettes den eller sættes på særlig liste.
Næste skridt vurderer om opgaven skal flyttes til projekter eller uddelegeres.
Næste skridt kan også være at sætte opgaven på en påmindelse eller en deadline i kalenderen.
Man skal konsekvent nedskrive opgaverne på lister, gennemgå dem ugentligt og flytte dem rundt på nye lister for helt at følge denne filosofi.
GTD filosofien har altid facineret mig, hvorfor jeg ikke har brugt den 100% er nok mere et spørgsmål om mig frem for filosofien.
Du får her og i de kommende episoder min version af at – få det nu gjort.
Apps som Word, Pages, Notes m.fl. kan umiddelbart bruges, men der findes smartere apps til sådanne opgaver.
Jeg bruger selv 4 apps, Drafts som opsnapper af ideer og Agenda som min tekstbehandler, og så naturligvis en Kalender og Reminders (som hedder påmindelser på dansk;-).
Det vigtige er at de hænger sammen både på en iPhone, iPad og en Mac computer. og at synkroniseringen sker automatisk via iCloud eller en af de andre skyer.
Agenda
Bruges til beskrivelse af mine episoder, der kan indsættes de nødvendige billeder, links,tags m.m. samt ethvert dokument lænkes til tidslinien (kalenderen). Det er muligt – mens man skriver – at sætte en reminder eller en deadline i kalenderen.
Jeg har lavet et “projekt” som jeg kalder INBOX, dette er stedet som jeg bruger fra Drafts (se nedenfor) til automatisk at sende tanker og inspiration.
Drafts 5
Bruges til at opsamle ideer og til hurtigt skrive tanker til nye episoder – mobilt, da både iPhone og iPad har samme app. Draft kan sende disse tanker og udkast direkte ind i Agenda.
Drafts kan næsten alt, jeg ville helt klare bruge den som min tekstbehandler, hvis den have kalenderen integreret.
Drafts findes i en pro version, hvor man har mulighed for at sætte automationssekevneser op. Det er noget jeg kikker mere og mere efter, da det giver mulighed for sammenkædning af forskellige apps.
Desværre er Apples tilgang til denne automation begrænset, det kræves nemlig at app’en har åbnet for tilgang fra andre apps. Grunden hertil er måske at Apple ikke er interesseret i at der bygges apps, der bruger Apples grundlæggende apps (som f.eks. Pages) til noget der ligner selvstændige nye apps.
Google Kalender (Google)
Bruger jeg til alt og den kan tilpasses eller integreres i Apples kalender og i Agenda.
Påmindelser (reminders) (Apple)
er en standard app på iPad, iPhone og Mac
Jeg er en stor fan af få men gode apps, det betyder at nogle må købes, og der rigtigt gode kan kun fås i abonnement. For at få koblingen mellem kalender og Agenda måtte jeg købe pro versionen. Drafts kan det jeg viser som standard, men da jeg er meget interesseret i at udnytte de nye automation muligheder, så er det kun et spørgsmål om tid før jeg også køber pro versionen af denne.
Så er banen kridtet op og vi skal nu i de kommende episoder se de forskellige app i aktion. Normalt ville jeg lave en videosekvens, men til dette har jeg valgt også at vise de relevante skærmbilleder, som kan downloades.