Mus

Hjemmeskole
Et af vore børnebørn var her et par dage.
Han noterede sig at jeg havde flere mus og brugte både computer og iPad jævnligt.
På min fødselsdag fik jeg en ny mus af ham og hans familie.
Farfar den bliver du glad for - var den hurtige bemærkning.

Det er en Logitech MX Anywhere 2S
Den kan gemme 3 bluetooth indstillinger, og med en kan vælger man hvilken enhed den skal bruges til.

Jeg er skeptisk (når det ikke er Apple der har lavet det) men det fungere fantastisk godt.

Den er nu sammenkoblet med min Mac, iPad og min PC, et klik og den er koblet til en af disse enheder.

Tilkoblingen er ligesom alle andre bluetooth enheder, så det jeg viser er mere alt hvad man i dag kan med en mus på sin iPad.

MX Anywhere 2S kan personliggøres, du kan få de forskellige taster til at reagere som du måtte ønmske det. I episoder, ser du den 3’museknap er sat til at starte en søgning på iPad’en, og jeg viser hvordan man kan ændre den til at eksekvere en Genvej (shortcut).

Kan jeg nå næste møde?

Mødet jeg sidder i trækker ud…..

Mødet i byen er vigtigt, hvor lang tid tager det at nå frem?
Jeg har lavet en genvej, der klarer det hele, såfremt man har de nødvendige data i systemet.
Min Kalender indeholder mødet og adressen.
Genvejen finder det næste møder, ser hvor det ligger, smutter disse data i kort app’en, der fortæller de mulige veje og hvor lang tid det tager af nå frem.
Genveje er ikke programmering, men legoklodser der sættes sammen for at opnå et særligt formål

Jeg aktiverer genvejen fra startsiden og alt sker automatisk.

Er GENVEJE at programmere? Nej men lidt systematik er nødvendig, lige så er viden om en variabel kan føre data fra en app til en anden.

Hvis du søger på nettet med ordet “shortcut” så vil du finde mange genveje, du kan kopiere og tilrette.

Kan du allerede nu se at du ikke kan nå mødet, så send en SMS om at du er forsinket - jeg vil i en af de næste episoder gennemgå en sådan genvej.

GIF billede (Via Genveje)

Husk toget kører, så hvis du vil hænge på udviklingen, så kommer du til at lære at bruge Genveje app’en.

Lego programmering eller byggeklods programmering for alle.

Med denne episode forsøger jeg at lave noget simpelt men også brugbart. (Kreativt;-)

Du starter genvejen og kameraet kommer automatisk frem, og du tager 5 billeder, så tænker iPad’en sig lidt om (arbejder) og det ender med at du bliver præsenteret for et animeret billeder (gif) og du bestemmer hvor det skal bruges (del/share).

De 5 billeder kan let laves om til 2 eller 7, det afhænger af din kreativitet, hvad der er behov for.


Her kan du se episoden, hvor jeg laver en “GIF-producer”

SMS via Genveje (1 klik)

iPhone/iPad - Jeg er på vej

Hvis du nogensinde har siden i bilen og tænkt:
“Hvorfor sendte jeg ikke en SMS om at jeg var på vej”.

Med Genveje app’en på iPhone og iPad kan du gøre dette med et klik.

Det eneste du skal gøre er en gang for alle:

1. Opret en genvej (giv den en navn: Ring til mor eller ring hjem)
2. Vælg “Apps” (fra listen i højre side
3. Vælg “Beskeder”
4. Vælg “Send besked”
5. Udfyld teksten til modtageren og telefonnummeret (begge markeret med blåt)
6. Vælg “Vis mere” og slå “Vis efter afvikling fra”
7. Vælg “Del” (kassen med pil ud, oppe i højre hjørne)
8. Vælg “Føj til hjemmeskærm”

Nu findes en ikon med navnet “Ring til mor” eller “Ring hjem” på din hjemmeskærm, et klik på den og SMS’en bliver afsendt (iPhone)

Da mine genvejen synkroniseres mellem iPhone og iPad, kunne jeg også direkte fra min iPad sende en SMS (NB. den har ikke telefon, så der må ske en koordinering mellem enhederne, som jeg ikke kan gennemskue;-)

 

NFC tag

NFC tag er et “klistermærke”, der gør at man kan automatisere på bedste vis i ens hjem. (fra iPhone 7 og fremefter, dog kan iPad IKKE læse NFC tags).

Nederst i denne post finder du episoden, der viser brug af NFC-tag i det daglige.

Selve “tag’en” ser således ud, og indeholder en chip med ganske lidt hukommelse.

Her er nogle eksempler

Du skal til at køre hjem, og vil lige sende en SMS om at du kører nu.
- NFC taggen sidder på dørkarmen til dit kontor.

eller

- Du skal lave en hurtig note
- Du skal sætte en påmindelse
- Du skal inddatere en aftale i din kalender
- Du skal ringe en op til xxxx

Disse ting kan du udføre ved at lade din telefon komme tæt på en NFC tag.

De er 2 principielle måder en NFC tag kan bruges på:

Tag’en skal have et navn

1. tag’en kan indeholde kode, der eksekveres når telefonen er tæt på tag’en
2. tag’en navn får en GENVEJ (Shortcut) til at eksekvere (app’en hedder Genveje)

I denne episode vises brugen af “Genveje” til at automatisere vha NFC tags

NB. For at tilpasse videoen den skærm du bruger, skal du klikke i bunden af videoen, som vist på efterfølgende billede:

Billedet skal vise hvordan du sætter afspilleren i fuldskærm.   Gør det inden du starter afspilningen;-)


Her kommer videoen:

NFC

Lyder det kedeligt?

Betaler du i Netto med et kontaktløst kort? Eller bruger du bare mobilen hen over kortlæsren?

I begge tilfælde bruger du NFC

Men hvad er det egentligt?

NFC kommer af Near-field communication (tæt/nær kommunikation)

Near-Field-Communication er et sæt kommunikationsprotokoller til kommunikation mellem to elektroniske enheder over en afstand på 4 cm eller mindre. NFC er en lavhastighedsforbindelse med enkel opsætning, der kan bruges til at starte trådløse forbindelser.

Har din telefon NFC?

For et par år siden var der ikke mere end en håndfuld telefoner, der understøtter NFC. Nu sælger alle de største producenter NFC-telefoner.
Her en liste over telefoner(Nb. den er naturligvis allerede outdated):
https://seritag.com/learn/nfc-enabled-phones/

Teknologien i NFC er faktisk forholdsvis simpel.

Helt konkret gør NFC brug af såkaldte NFC-chips, som bliver aktiveret, når 2 eller flere af disse chips er indenfor en bestemt rækkevidde.

Når disse aktiveres, kan personer så dele eller modtage en mindre mængde data, så længe de forbliver indenfor en vis rækkevidde.

Med de fleste NFC-kontakter er der ingen kode påkrævet (til forskel fra bluetooth - pair), hvilket sparer en masse tid i det lange løb. Men naturligvis også er et sikkerhedsmæssigt issue;-)

Denne teknologien bruger en ufattelig lille mængde strøm, da den forbliver i dvaletilstand, indtil den bliver aktiveret af en anden NFC-chip, som skal være inden for tæt rækkevidde (sikkerheden ligger i afstanden!).

NFC har igennem det sidste årti været en af de mest udbredte måder at dele personlig info i form af kontooplysninger, telefonnumre, filer osv. mellem enheder uden brug af lange koder eller ustabile forbindelser.

Hvad er forskellen mellem Bluetooth og NFC?
Du tænker måske “er NFC ikke bare et andet navn for Bluetooth?”, og det er fuldt forståeligt, at man skulle tro dette, da Bluetooth er blevet brugt til stort set det samme som NFC, så hvorfor bruge NFC?

NFC og Bluetooth minder om hinanden, men der er nogle vigtige tekniske egenskaber, som gør de to teknologier forskellige.

NFC bruger meget mindre strøm end Bluetooth, men har også en væsentlig mindre rækkevidde.

NFC er også betydelig hurtigere til at tilkoble sig. Der er ingen manuel tilkobling, hvilket vil sige, at NFC tilkobler sig så snart en kompatibel enhed er indenfor rækkevidde.

Dette resulterer i lynhurtige tilkoblingstider helt ned på 0,1 sekund.

Bluetooth har dog stadig den fordel, at datahastigheden er betydeligt højere ved brug af Bluetooth kontra NFC.

NFC har en maximum overførselshastighed på kun 424 Kbit/s
Bluetooth har en maximum overførselshastighed på 2,1 Mbit/s

Dette betyder, at NFC foretrækkes, når det gælder aktiviteter, hvor enheder er tætte på hinanden, mens bluetooth bruges til de lidt større distancer, som f.eks. højttalere, hovedtelefoner, mus og tastaturer eller når du skal overføre store filer.

I supermarkeder har de fleste dankortterminaler i dag adgang til trådløs betaling og har dermed også integreret en NFC-chip.
Dit dankort har en NFC-chip, så du kan bare lægge kortet på terminalen og aktiverer en betaling. På samme måde kan du også lægge telefonen på terminalen for at betale.

Så alt i alt er NFC altså bedst, når det gælder passive enheder eller aktiviteter, hvor der ikke er konstant brug for sammenkobling, og Bluetooth er bedst, når det gælder f.eks. højtalere, hvor man ønsker at være tilkoblet på lidt længere distancer.

I næste episode viser jeg hvordan man kan bruge NFC teknologien til egen automatisering.