Numbers – kvotekonger & matematik

Den forunderlige verden med NUMBERS (download mit regneark her)

Jeg arvede et avanceret regneark.

De fleste, der arver et regneark starter helt forfra, da tankegangen hos den ene og den anden er helt forskelligt og man hurtigt syntes den andens er noget rod.

Det kunne jeg ikke, så jeg måtte sætte mig ind i forgængerens tankegang.

Kort sagt, jeg blev tvungent til at forstå det.

Det var en konstruktiv proces og jeg nåede længere end nogensinde med et regneark.

Selvom det drillede, så blev jeg fascineret af hvad man kan, og besluttede at dele nogle af guldkornene med jer.

De eksempler jeg har fremstillet er primitive, men helt generelle.
F.eks. lægger jeg tal sammen i en kolonne, hvis der i en anden kolonne står “a”
En bankudskrift har en kolonne med tal og en anden er navnet på beløbsmodtager og en tredje med datoen for transaktionen.

At lægge rækker og kolonner sammen er let, så her er en tabel over fangst af fisk.

Tabellen har fangst i tons, kvalitetsvurdering og dato, der er flere kuttere involveret.

Til afregning af auktionssalær skal man bruge følgende:

Hvor mange tons fisk er der fanget fra d. 13.12.2021 til d. 17.12.2021 af kvalitet lig 1.

Den lille demo tabel kan let håndteres (prøv det) men hvis der er flere hundrede landinger, så bliver det svært, og der kommer med garanti fejl.

Sådan en opgave klarer Numbers let, hvis man lige ved hvordan man stiller formlen op.

Jeg gennemgår den fra a til z

Arbejder man med millioner af rækker, så kan det være umuligt manuelt at kontrollere resultatet, men et regneark bør først slippes løst når det er valideret 100%

Det korte og lange er, at et testet regneark er fremragende og man kan let ændre parametrene, så hvis man for samme periode vil have antal tons af kvalitet lig 2, så er det bare en enkel ændring (du ser det i videoen).

De følgende eksempler er alle bygget op omkring

SUM.HVIS(……. )
TÆL( ……..)
TÆL:HVIS(……….)

SUM.HVIS
Er naturligvis en en sum af tal, hvor en eller flere betingelser er opfyldt

TÆL(…….)
En simpel optælling af et område

TÆL.HVIS(…..)
En mere avanceret optælling, hvor en eller flere betingelse skal være opfyldt

Det tog mig lidt tid at blive fortrolig med disse formler, men jeg var også overrasket over den kraft formlerne har.

Lad os tage det lidt af gangen, bare klik på “pilen”

 

Hvad er en Pivot tabel?

Et budget kommer ud af tidligere omkostninger og “forventede” ændringer.

Gå ind i din homebank, vælg en konto og træk alle poster ud i et excel regneark.

Åbn dette regneark i Numbers, klik et sted i tabellen og opret en Pivot tabel, med y-aksen som beløbsmodtager, og vælg søjlen med beløbet, som “Værdier”.

Du får nu automatisk et overblik over hvor meget du har købt i Netto, Rema 1000 osv. Det hele er pænt afsluttet med en total.

Denne episode viser hvordan du med 3-4 klik kan klare det.

 

Hvordan arbejder du?

Kan du huske bøgerne i skolen,

som på billedet var der også mange notater i mine bøger.


Man slår op på en side, og med det samme fanger øjet – et notat – som forklarer situationen, sådan som du forstår den, eller henviser til et sted hvor man kan hente mere viden.

Jeg tror der er mange der kan nikke genkendende til dette scenarie, men i dag bruger vi jo computere og iPads, hvor man ikke kan skrive et notat direkte på en hjemmeside.

Eller rettere ikke kunne

For med iPadOS15 er der kommet noget der hedder quick note eller hurtignoter, på dansk.

En hurtignote er en note du kan lave direkte på den side du arbejder på.

HurtigNoten kan kaldes frem på mindst 3 måder:

1. Et svirp fra nederste højre hjørne og ind mod midten (med en finger eller en pen)
2. Fra kontrolpanelet
3. Fra et eksternt tastatur

Jeg har prøvet dem alle sammen, svirpet er lidt vanskeligt og kun 1 til 2 gange ud af 3 lykkedes det for mig.
De 2 sidste metoder virker, og da jeg har en apple tastatur, så foretrækker jeg “Globus+Q”, der bare virker hver gang.

En bisætning – jeg bliver mere og mere overbevist om at tastaturet hører til en iPad, og kun når du sider i toget, bruger du svirpet med fingrene.

Det dejlige er for mig at det er hurtigt at nedskrive en note (med tastatur, med håndskrift eller med din stemme).

Men det vigtigste er at du kan tilføje en note til en hjemmeside (Safari) og næste gang, du slår den hjemmeside op, så kommer noten frem.
Hvis du ikke lige kan huske hjemmesidens URL, så kan du åbne alle hurtignoter, vælge den du tænker på og klikke på linket, og hjemmesiden kommer frem med noten tilføjet.

På sigt taler man om at kunne sætte tags (#politik, #økonomi, #Elvis Presley) i noterne så du let kan søge mellem dem.

Jeg har lavet et pdf-dokument og en episode, der viser hvordan det virker.

Pdf-dokumentet kommer først og derefter kommer video episoden.

Hvis du vil se video-episoden, så klik på videoen nedenunder.

 

Udfør hurtige handlinger på iPad

Fotos, mails, notater, beskeder vises i det man kalder lister.
En liste over e-mails er som du ser dem, de sidste øverst og jo længere ned du kommer desto ældre er emailene.
Fotos er på oversigtsiden også en liste af billeder, de er dog af praktiske grunde ordnet som et skak-bræt.
Kontrolcenteret er som fotos ordnet i et mønster, altså ikke hvad vi normalt vil kalde en liste.
Liste er kort og godt en samling af et eller andet.
Sådanne lister kan betjenes ultra hurtigt – med et kortvarigt tryk – og du får direkte flere muligheder.

På hjemmeskærmen, i Kontrolcenter og i apps kan du se eksempler, åbne menuen med hurtige kommandoer m.m.

Lad os starte med Mail
I Mail kan du holde en finger på en besked i en postkasse for at se et eksempel på beskedens indhold og en liste med muligheder. Du ser indholdet men åbner ikke mailen. Du kan med det samme slette, videre sende og flere andre ting.
Øverst på listen over muligheder er svar og svar alle, en god ting da mange glemmer at svare alle.

Fotos
I Fotos kan du holde fingeren på et billede for at se et billedeeksempel og en liste med muligheder.
Du kan med andre ord, kigge på frimærkerne, og inden du åbner billedet få et større og hurtigt indtryk af om det er det du skal bruge.
Du kan kopiere det for senere at indsætte det i en mail eller et Pages dokument. Ja, og nok så vigtigt, du kan slette det med det samme, hvis det er uskarpt eller har andre fejl.

Apps
Hold en finger kortvarigt på et app-symbol på hjemmeskærmen for at åbne en menu med hurtige kommandoer.
Ups, hvis du trykker i for lang tid, vil symbolerne begynde at “danse”, så tryk på OK eller startknappen, og prøv igen.

Kontrolcenteret
Åbn Kontrolcenter, og hold fingeren på et emne som f.eks. Kamera for at se mulighederne.

Låst skærm
Har du, som jeg sat nogle apps til at vise en bemærkning (notation) på den lukkede skærm, så hold en finger kortvarigt på notifikation på den låste skærm for at reagere på notifikationen. Bemærk, du bliver naturligvis bedt om at åbne skærmen.

 

Nøgleapp til NemID

Nøgleapp’en har været til rådighed i flere år!!!

Jeg har spurgt 9 og kun én brugte nøgleapp’en.

Samtidig kører der en historie i fjernsynet (feb. 2021), der viser at nogle er blevet franarret deres koder og nøglekortet er blevet taget fra deres postkasse.

Identitets tyveri, der også førte til tyveri af pension og optagelse af lån m.m.

Så her er hvad du skal gøre for at højne sikkerheden med en nøgleapp.  (NB. Hele processen er vis på billedet efter videoen)

Her kan du se alle trin i processen